torsdag den 20. marts 2008

I gang med 2008

Så er sæsonen i fuld gang, og er nu noget tid siden jeg har fået skrevet herinde, men der har været run på lige siden jeg tog af sted til USA i januar. Efter en hård afsked med Danmark har jeg nu været herovre i halvdelen af mit andet semester, og tiden flyver af sted. Har spillet to turneringer nu, den første i Arizona og den anden i Las Vegas.

Sæsonen fik en fantastisk dårlig start må jeg indrømme, eftersom jeg i Arizona, i den første runde i årets første turnering lagde ud med en dobbelt bogey efterfulgt af en trippel bogey og så en bogey. Efter 3 huller finder jeg således mig selv stående på 4. Tee 6 over par og jævnt presset kan jeg hilse

at sige! Efter en kamp af en runde kom jeg ind med en score i 83, 12 over par, den værste runde i hele min college karriere, om man så må sige, og bare generelt en katastrofe runde. Ak ja, fandt hurtigt analyseret mig til fejlen, som lå i det mentale, så følte jeg mig klar til at avancere i de kommende to runder.

Det gjorde jeg så heldigvis også med to runder i 73 under temmelig svære konditioner i form af vind, så det førte mig op til en plads fra omkring nummer 82 til en 34. plads ud af de omkring 95 spillere. Feltet var det bedste vi kommer til at møde hele sæsonen bortset fra NCAA Nationals (7 ud af de 10 bedste skoler i USA deltog i Arizona), så placeringen var bestemt ikke dårlig selvom jeg kunne have ønsket mig en bedre første runde, men de sidste to runder, som ville have givet mig en 4. plads hvis kun de talte, fortalte mig da, at jeg ikke var helt ude at sejle.

Videre i programmet til turneringen i Las Vegas, på en bane vi i ugerne forinden fik spillet sønder og sammen. Det gav os selvfølgelig en god hjemmebanefordel, og vejret viste sig også at være gunstigt så der blev spillet noget godt golf hist og her. Det blev en meget stabil turnering for mig eftersom jeg kom rundt i 3 runder i 71, 1 under par, og den samlede score på 3 under par førte til en 5. plads blandt de igen nogen og 90 spillere. Det var en rigtig god turnering for mig, og var lækkert at få spillet 3 runder under par, selvom jeg synes det kunne have været meget bedre, men sådan har man det vel altid.

Det var så en lille opdatering af golfen herovre nær vestkysten hvor vejret ikke kunne være meget bedre og tilværelsen ellers behandler mig yderst fremragende! Har derudover også lige et par billeder fra det seneste stykke tid herovre. Fra oven: holdet der venter på at tage til Arizona, midterst: Arizonas 18. hul, og nederst: middag på yndlings restauranten P.F.Changs på min fødselsdag.