søndag den 30. september 2007

New Mexico

Så har jeg endelig været afsted til den første golf turnering fra den 22. til 26 september i New Mexico. Første gang i omkring 2 måneder at jeg spillede turnering igen og det var skønt! Vi var fem fra holdet der tog afsted samt vores head- og assistant coach. Turneringen var over tre runder hvoraf 4 af de 5 scores var tællende, som det er i alle college turneringerne. Holdet gjorde det ikke godt idet vi blev nødt til at tælle en høj score den første dag, og oddsene var hårde i det de fleste af de bedste skoler mødt op. Selv gik jeg runderne +2, +3 og +4 hvilket var nogenlunde. Endte midt i feltet og som den bedste spiller på holdet hvilket var fint nok. Turneringen blev vundet i 15 under par, hvilket var temmelig ekstremt, der er lige et lille stykke vej for mig, men det skal nok komme :)

Turneringerne går ellers for alvor i gang nu hvor vi rejser til Washington på lørdag den 6. oktober og Stanford, Californien lige efter, men det er super fedt, specielt når jeg kan tænke på at sæsonnen derhjemme er ved at være ovre! Vejret byder stadig på de 30 grader midt på dagen så det er helt perfekt og skolen er trådt lidt i baggrunden idet jeg jo ikke er der så meget når vi rejser. Alt i alt har jeg det altså rigtig godt herovre selvom jeg selvfølgelig også glæder mig til at komme hjem til jul!

Herover er så mit hold med (fra venstre) Nicole, Natasha, Moi, Tonya og Alejandra, midt i at kaste nogle håndtegn!

lørdag den 15. september 2007

Gang i den!

Hej derhjemme! Så er golfen for alvor gået i gang og i denne uge har det været helt vildt med 3 runders kvalifikation til den første turnering ud over de sædvanlige 2 timers træning hver dag. Men gik helt fint og jeg kvalificerede mig og skal så afsted til New Mexico fra den 22. til 26 september hvor vi skal spille, så det glæder jeg mig rigtig meget til! I denne uge er workouts også gået i gang som foregår hver mandag og onsdag fra klokken 6, og så fylder skolen ellers en hel del med lidt for mange lektier, så der sker hele tiden noget herovre! Har været meget sammen med golfholdet efterhånden og det skal nok blive et rigtig godt år, alle er rigtig søde.

Ellers bliver vi behandlet rigtig godt herovre, har blandt andet fået 6 par forskellige golfsko! Ved slet ikke hvad jeg skal bruge så mange par til, men klager ikke :) Når vi kommer ud til de forskellige baner som jo er i virkelig god stand, bliver vi modtaget med golfbiler hvorefter vi så kan køre hen til rangen hvor der er linet bolde op i fine pyramider og der er vand og tees til fri afbenyttelse, luksus!

Får lige oploadet nogle billeder! Det øverste er et såkaldt Roster picture, og hele holdet kan ses på http://unlvrebels.cstv.com/sports/w-golf/mtt/unlv-w-golf-mtt.html. Nedenunder sidder jeg så i min nye bil :) - Min første bil!


Herunder er så diverse billeder fra træning og spil, hvor vi hygger os rigtig godt! På billedet under ses fra venstre Toyna, Alejanda, Melissa og Natasha




Håber eller at alle har det rigtig godt derhjemme! Har allerede været her i en måned - helt vildt som tiden flyver afsted, men det er jo bare super lækkert.