søndag den 30. september 2007

New Mexico

Så har jeg endelig været afsted til den første golf turnering fra den 22. til 26 september i New Mexico. Første gang i omkring 2 måneder at jeg spillede turnering igen og det var skønt! Vi var fem fra holdet der tog afsted samt vores head- og assistant coach. Turneringen var over tre runder hvoraf 4 af de 5 scores var tællende, som det er i alle college turneringerne. Holdet gjorde det ikke godt idet vi blev nødt til at tælle en høj score den første dag, og oddsene var hårde i det de fleste af de bedste skoler mødt op. Selv gik jeg runderne +2, +3 og +4 hvilket var nogenlunde. Endte midt i feltet og som den bedste spiller på holdet hvilket var fint nok. Turneringen blev vundet i 15 under par, hvilket var temmelig ekstremt, der er lige et lille stykke vej for mig, men det skal nok komme :)

Turneringerne går ellers for alvor i gang nu hvor vi rejser til Washington på lørdag den 6. oktober og Stanford, Californien lige efter, men det er super fedt, specielt når jeg kan tænke på at sæsonnen derhjemme er ved at være ovre! Vejret byder stadig på de 30 grader midt på dagen så det er helt perfekt og skolen er trådt lidt i baggrunden idet jeg jo ikke er der så meget når vi rejser. Alt i alt har jeg det altså rigtig godt herovre selvom jeg selvfølgelig også glæder mig til at komme hjem til jul!

Herover er så mit hold med (fra venstre) Nicole, Natasha, Moi, Tonya og Alejandra, midt i at kaste nogle håndtegn!

1 kommentar:

Why this blog? sagde ...

Ja bare fordi du kan flotte dig med at spille i Mexico og Californien skal du ikke tro vi står på den lade side herhjemme! Der bliver hevet alt ud af de sidste solstråler oppe i Søllerød - dertil kan det tilføjes at jeg ved netop sådan en lejlighed rundbarberede pops på par-3 banen (med 2 slag, dvs. at jeg er 7% bedre end ham!) og dermed kunne sidde bekvemt med sejrøllet i højre hånd. Han vil hade mig for at skrive det her :)

Ellers må jeg sige jeg er rimeligt skuffet over at du ikke var 15 under - det er trods alt kun McAmericans du spiller imod, gennemsnitligt er de nemmere at hoppe over end at gå udenom. Der skal mere til end +9 før jeg kommer over og caddier!

Spøg til side, fedt billede og - udover scores - en fed tur lyder det som om. Når du engang har vist Stanford hvordan man spiller golf skal du være velkommen herhjemme til en omgang hjemmelavet glögg og piratbridge!